Program

Find svar på dine spørgsmål om festuge aktiviteter i bymidten v. Herlev Bygade på denne side.
Under Herlev Festuge er følgende veje spærret for gennemkørsel fra torsdag den 28. august kl. 07.00 til søndag den 31. august 2025 kl. 17.00:
Begge dele afspærres fredag den 29. og lørdag den 30. august. Cykler kan i stedet parkeres v. Herlev Teaterbio.
Lørdag den 30. august er dele af P-pladsen v. Herlev Medborgerhus af spærret til Street Fodbold.
Den blå sti fra Herlev Medborgerhus ned til Teaterbio er spærret for cykler.
Buslinje 165 og 168 (fra Herlev St.) omlægges til en midlertidig rute Herlev St. – Herlev Hovedgade – Herlev Ringvej – Herlev Bygade – Herlevgårdsvej - Hjortespringvej.
Buslinje 165 og 167 (mod Herlev St.) omlægges til en midlertidig rute Hjortespringvej – Herlevgårdsvej– Herlev Bygade – Herlev Ringvej – Herlev Hovedgade – Herlev St.
På kortet kan du orientere dig om hvor de forskellige aktiviteter i Bymidten foregår, hvor du kan parkere, købe mad og drikke, finde toiletter og mange andre ting.
Der kan fortsat ske ændring i de deltagende aktører samt i placering af boder og aktiviteter.
Se kort over det afspærrede område på Herlev Bygade
Du finder Herlev Festuges Information på Herlev Bygade 50C fredag og lørdag. Her kan du se programmet, få oplysninger om eventuelle ændringer eller søge svar på dine spørgsmål. Informationen er bemandet fredag kl. 13-24 og lørdag fra kl. 10-24. Du kan også benytte en af vores informations standere, som både indeholder kort over området og aktivitets og scene-program.
Hvis du kommer til skade, kan du få hjælp af samaritterne, som holder til i festugens information på Herlev Bygade 50C.
Diabetesforeningen og Alm. Brand ønsker at skabe bedre og sikrere rammer for mennesker med diabetes, når de skal på festival eller til byfest. Hvis du bliver utilpas, viser armbåndet andre, at du har diabetes - og hvordan de kan hjælpe dig. Symptomer på lavt blodsukker kan let forveksles med beruselse. For at undgå farlige situationer med akut lavt blodsukker og insulinchok har Diabetesforeningen og Alm. Brand udviklet et tryghedsskabende festivalarmbånd til festivalgæster med diabetes. Budskabet på armbåndet er: Giv mig sukker, hvis jeg virker konfus. På armbåndet står der: ”JEG HAR DIABETES Virker jeg konfus? Måske har jeg lavt blodsukker. Giv mig noget med sukker og RING 112. TAK”
Du kan hente et diabetes armbånd i festugens information - helt gratis. Fredag den 29/8 kl. 13-24 og lørdag den 30/8 kl. 10-24.
Fredag og lørdag er der opsat toiletvogne ved Herlev Bibliotek og i Byparken. Handicaptoiletter findes i Herlev Bymidte Butikscenter, i Hjulmandens Hus og på Herlev Bibliotek i åbningstiderne. Uden for åbningstiderne kan du kontakte festugens crew, som kan hjælpe med adgang til Handicaptoilet på Herlev Bibliotek udenfor normal åbningstid.
Der er mulighed for parkering ved Herlev Medborgerhus og v. Herlev Bymidte butikscenter.
De fleste aktiviteter på Herlev Festuge er gratis. Hvis du skal tilmelde dig eller købe en billet vil det stå anført på den enkelte aktivitet i festugeprogrammet på festuge.herlev.dk.
Det står anført i programmet hvor de respektive aktiviteter og arrangementer foregår. Aktiviteterne i bymidten fredag og lørdag foregår på Herlev Bygade i et afspærret område der strækker sig fra Herlev Bibliotek (Herlev Bygade 70, 2730 Herlev) til Herlev Kirke.
Adresser på udvalgte scener og aktiviteter:
Herlev Bygade 70, Herlev
Herlev Bygade 29, Herlev
Herlev Bygade 33, Herlev
Herlev Bygade 33, Herlev
Herlev Bygade 70, Herlev
Herlevgårdsvej 18
Herlev Bygade 30
Herlev Torv 2
Du kan købe sandwiches, grillpølser og lette anretninger, samt øl, vin, drinks, vand, kaffe og kage m.v.
Aktiviteterne leveres af vores lokale foreninger og virksomheder, og en del af aktiviteterne er gratis, mens der tages et mindre beløb for nogle aktiviteter.
Der er siddepladser i form af borde og bænke samt strandstole rundt omkring på pladsen, i madområdet samt i Byparken. Der er kun stå pladser ved den store scene.
Du kan som udgangspunkt komme rundt på pladsen med kørestol. Barnevogn, klapvogne kan også tages med.
Herlev Festuge filmer og tager billeder af de aktiviteter der finder sted til festugen. Billederne skal vise den gode festugestemning, og bruges på Herlev Festuges Facebookside og på herlev.dk/Herlevfestuge.dk. Kontakt os på herlevfestuge@herlev.dk, hvis du ikke ønsker at optræde på billederne.
