Om Herlev Festuge

Deltag i Herlevs årlige byfest med et væld af oplevelser og aktiviteter fordelt over hele uge 35.

Herlev Festuge er en lokal begivenhed, der finder sted hvert år i uge 35. I 2025 er det fra den 24. -31 august. I hverdagene er der sjove, spændende og anderledes aktiviteter rundt i hele Herlev, også på steder, hvor vi almindeligvis ikke har adgang.

Festugeaktiviteterne samles fredag og lørdag i bymidten med markedsstemning fra foreningsboderne, musik og underholdning fra scenerne og duften af mad fra mange forskellige køkkener. Forenings-, kultur- og handelslivet, uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt mange hundrede frivillige ildsjæle går sammen om at skabe stemning, events og gode oplevelser for andre i løbet af festugen og vores ambition er, at festugen fra år til år udvikler sig og er et ”must” for Herlevs borgere. Man mødes under festugen, og mange forskellige aktører fra Herlev viser den mangfoldighed og idérigdom, som Herlev repræsenterer.

Aktiviteterne i bymidten fredag og lørdag finder primært sted på det afspærrede område på Herlev Bygade (Herlev Bygade 41 til Herlev Bygade 50), på pladsen foran Herlev Kirke, i Byparken bag ved Hjulmandens hus og på området rundt om Herlev Bibliotek samt på pladsen foran Herlev Rådhus. 

Organisationen bag Herlev Festuge består af en styregruppe og en arbejdsgruppe som består af frivillige og kommunale medarbejdere samt et sekretariat. Festugesekretariatet er forankret på Kultur- og Idrætsområdet i Herlev Kommune.

Har du brug for at kontakte én af grupperne, kan du kontakte festugens sekretariat på herlevfestuge@herlev.dk.   

Festugesekretariat

  • Tine Baadesby, Kulturområdet, Herlev Kommune
  • Martin Hilker, Leder af Herlev Medborgerhus og Herlev Teaterbio, Herlev Kommune 
  • Tenna Kjær Poulsen, Idræt og Folkeoplysning, Herlev Kommune

Formand

  • Peter Dall, Frivillig

 Styregruppe

  • Peter Dall, Frivillig
  • Lars Albretsen, Herlev Handelsforening
  • Martin Hilker, Herlev Kommune

Logistik og tilladelser

  • Morten Movang, Vejdrift, Herlev Kommune 
  • Tine Baadesby, Kulturkonsulent, Herlev Kommune
  • Tenna Kjær Poulsen, Idræt og Folkeoplysning, Herlev Kommune 

Kommunikation og program 

  • Martin Hilker, Herlev Medborgerhus
  • Thomas Haldbæk, Gammelgaard Kunst og Kulturcenter
  • Tine Baadesby, Kulturområdet
  • Tenna Kjær Poulsen, Idræt- og Folkeoplysning 

Kontakt Herlev Festuge

Program

Herlev Festuge byder på masser af spændende oplevelser for hele familien! 

Se programmet